Interview - Jürgen Berens von Rautenfeld, administrerende direktør for Online Software AG
Hvordan opstod tierwohl.tv?
BvR: Ideen med tierwohl.tv har bevæget mig i mere end ti år. Disse meget uigennemskuelige reklamebudskaber og udsagn, når man handler - især kød og æg. Der er en endeløs jungle af mærker og etiketter, f.eks. økologiske logoer, som angiveligt indikerer bedre kvalitet. Men hvis man bryder det ned, ser man opdrætsformer, som ikke længere er tidssvarende, forfærdelige dyretransporter og de velkendte kødskandaler. Dette er blot nogle få punkter, som gør det klart, hvad der er galt. Det rørte mig. Jeg blev derefter involveret i emnet "tierwohl.tv" og ledte efter teknisk gennemførlige og overkommelige løsninger - såsom mobiltelefontakster til transmission fra græsgange. I sidste ende ønsker vi at åbne op for noget, som samfundet har ønsket i lang tid: velopdrættede dyr og produkter, der smager godt, ikke det billigste stykke kød. Det handler om gennemsigtighed.
Og hvornår blev tierwohl.tv lanceret?
Det blev en realitet for fire år siden. Da vi havde løst alle de tekniske udfordringer og gik i luften med de første landmænd og forhandlere, var det i 2019. Billederne sendes jo alle live, stabilt og uden ændringer af indholdet fra græsgangen, fra stalden direkte til forhandleren. Det giver kunden et direkte indblik i opdrætsforholdene. Det er vores fælles forståelse af gennemsigtighed.
Generer nærheden til dyrevelfærdsmærket dig, eller er det ikke et problem?
Det hverken forstyrrer eller hjælper nærheden. Den velkendte mærkning af opdrætsmetoder kommer fra Qualität und Sicherheit GmbH (QS), det tidligere CMA. QS-mærket er det mest grundlæggende niveau af kødmærkning. Det er et mærke, som støttes stærkt af de store discountkæder. De opdrætsformer, som denne form for opdræt er baseret på, og som blev defineret af QS, eller mere præcist af QS' eget dyrevelfærdsinitiativ, er 80 % opdrætsformer 1 og 2. For mig er det dyremishandling. Disse opdrætsforhold er betydeligt lavere end dem, som landmændene tilbyder på tierwohl.tv. Halmgrise - dvs. dyr, der holdes på halm med frisk luft og motion - overgår klart disse dyrevelfærdsmærker. Det gælder også for alle de andre avlere og landmænd med deres kyllinger og kvæg, som har valgt tierwohl.tv. Det er godt, at nogen overhovedet definerer opdrætsformer. Men en af vores første landmænd, Willi Steffens fra Pötterhof i Brüggen-Bracht, har sin egen definition af husdyrhold type 10 (griner). Han forlod selv Animal Welfare Initiative for noget tid siden, fordi han siger: "Jeg har meget højere standarder. Så længe hans landbrugsdyr er i live, vil han behandle dem ansvarligt fra A til Z som dyr og ikke som en omkostningsfaktor.
Nu har Aldi og Lidl meddelt, at de vil udfase opdrætssystem 1 og 2 i den nærmeste fremtid? Er der tale om et trendskifte?
Aldi beskriver sig selv som den største økologiske forhandler i Tyskland, hvilket selvfølgelig er en masse EU-økologi og varer, der kommer fra endnu længere væk. Det er ikke alle produkter, der er produceret i henhold til de tyske Bioland-, Naturland- eller Demeter-kriterier. Aldi har taget et godt skridt og tror fuldt og fast på det. Men der er én ting, som de store discountkæder ikke kan gøre systematisk: ægte regionalitet. Dette er normalt et profileringssegment for regionale detailhandlere og slagtere. Aldi er i det mindste begyndt at overhale dem med hensyn til kommunikation. Om de kan opnå dette med Tönnies, som er en af deres hovedleverandører, er i det mindste tvivlsomt. Lidl introducerede Bioland for to år siden. Men det bliver ikke nødvendigvis mødt med begejstring af mange Bioland-medlemmer, som frygter en udvanding af kvaliteten.
Dyrevelfærd, Faitrade, Regionalfenster, økologiske mærker og lignende: Forbrugeren kan ikke længere gennemskue det hele. Hvordan kan den kvalitet, som partnerne på tierwohl.tv tilbyder, passe ind i de forskellige mærkningsordninger?
Helt sikkert lige så forskellige som vores landmænd. Vi ønsker ikke at kategorisere dem. Men jeg har flere gange hørt i diskussionsgrupper, at detailhandlerne taler om "tierwohl.tv"-kvalitet. Det betyder, at forhandlerne opfatter det som særlig god kvalitet. Og vi besøger ofte hver gård og kontrollerer, at det, kunden ser i butikken, svarer til den gennemsnitlige måde, hvorpå kyllinger, grise og kvæg holdes på den pågældende gård. Vi kender landmændene og deres familier personligt. Vi oplever også, at staldene gradvist bliver mere artstilpassede efter lanceringen. Det viser os, at når der investeres, betaler hele projektet sig. Og ikke kun for dyrene!
De tilbyder landmænd en scene ...
Ja, og denne fase bliver udnyttet. Vi giver den forbrugernes opmærksomhed. Skærmene på detailhandlernes hylder og diske giver dem mulighed for at positionere sig i forhold til de anonyme varer omkring dem. Landmanden får nye udviklingsmuligheder, regionalt, værdifuldt salg og investerer en del af indtægten i videreudvikling af stalde og opdræt. Det er helt i vores interesse. Det er heller ikke greenwashing, men en udviklingsmulighed for producenten og hans dyr. Forhandleren og i sidste ende selvfølgelig også forbrugeren får gavn af det. Det handler også om, at når kunderne ser de levende billeder af f.eks. halmgrisene på skærmen ved disken, kommer de i snak med fagmedarbejderen og får mere at vide om, hvordan de holdes. Det giver kunden mulighed for selv at tage stilling til, hvordan de vil fodre sig selv, og hvilke konsekvenser det vil have for dyrene.
Hvilke andre konsekvenser har producenten?
Landmanden øger sit salg. Han opnår højere priser. Efter min mening er en af de mest retfærdige metoder til prisdannelse at tage spotprisen for f.eks. grise som rettesnor og lægge et interval oveni. For grise er det mindst 50 til 70 øre mere pr. kilo for en konventionelt opdrættet halmgris sammenlignet med opdrætstype 1 i QS-klassificeringen. Det er betydeligt højere for økologiske grise. Dette fører til højere udbytte for landmændene og større investeringer i stalde og husdyrbrug.
Hvad får forhandleren ud over et bedre omdømme?
Det er økonomisk værdifuldt for hver af de deltagende forhandlere. For ikke at nævne imagefaktoren. En god regional forhandler har trods alt forretningsforbindelser med op til 100 producenter. Hvis en eller to af dem så bliver fremhævet på denne måde gennem live-udsendelser på skærme på markedet, har det en afsmittende effekt på hele deres produktsortiment. Det opfylder også forbrugernes forventninger, hvoraf 78 % forventer, at landbruget er orienteret mod dyrevelfærd, som den aktuelle ernæringsundersøgelse fra det føderale ministerium for fødevarer og landbrug (BMEL) for 2021 viser. Dette tal har i øvrigt været markant stigende i årevis. Da de bedre produkter, der vises på tierwohl.tv, generelt har højere salgspriser og derfor en højere margin for forhandleren, betaler det sig økonomisk. Det hjælper også forhandleren med at argumentere over for andre producenter, at de også leverer højere kvalitet. Forhandleren får derfor økonomiske fordele og kan pålægge andre leverandører en bedre standard på mellemlang sigt.
Kan du sætte tal på det?
Undersøgelser er i øjeblikket i gang for at bestemme virkningsmekanismerne. For eksempel får vi tilbagemeldinger fra tilknyttede producenter om, at den ekstra volumeneffekt er 20 til 50 % mere af denne bedre kvalitet i æggene. Og detailhandlerne kan se, at salget stiger med en skærm over æggehylden, hvilket også taler for at få nye kunder. Når alt kommer til alt, køber din samvittighed også.
Er økologi altid orienteret mod dyrevelfærd?
Det er ikke sandt. Der er også store økologiske gårde, hvor dyret er et nummer, en omkostningsfaktor. Afhængigt af certificeringen er de økologiske kriterier opfyldt, men det er ikke nødvendigvis dyrevelfærd. Andre foreninger, som Neuland, prioriterer dyrevelfærd, men ikke økologi. Så det behøver ikke altid at være økologisk. Vinderen her er forbrugeren, som får en anderledes smagsoplevelse, hvis han eller hun lader sig lede af en høj dyrevelfærdsstandard.
Men nu til et afgørende spørgsmål: Hvad koster det landmanden og forhandleren, hvis de beslutter sig for tierwohl.tv?
Inklusive installation skal en landmand regne med engangsomkostninger på omkring 3.500 euro for et gårdkamera eller omkring 5.000 euro for to kameraer, som er installeret på en vind- og vejrbestandig måde og er vedligeholdelsesfri. Derudover er der uploadgebyrer på 50 euro om måneden pr. kamera, uanset hvor mange markeder der sendes til.
Og hvad med markederne?
Der er startomkostninger til skærmene og installation af lokale installatører. Derudover er der efterfølgende omkostninger pr. live-kanal på omkring 10 euro pr. måned. Hvis kunderne ikke kun vil se dyrene ved skranken, kan de downloade den gratis tierwohl.tv-app til deres smartphone og fortsætte med at se dyrene derhjemme.
Er der et tierwohl.tv-fællesskab?
Vi har i øjeblikket stor gavn af mund-til-mund-anbefalinger fra forhandlere og producenter. Derfor oprettes der i øjeblikket regionale klynger i Tyskland, som du kan se på vores app. Der kan du også finde alle deltagende markeder og gårde. Her netværker ikke kun detailhandlere med landmænd, men også tierwohl.tv's landmænd med hinanden. Efter mottoet: "Hvordan gør du det?" og "Hvordan kan jeg gøre det bedre?". Jeg tror, der er en god chance for, at vi i fremtiden kan opbygge et fællesskab for tierwohl.tv via appen, hjemmesiden og vores Instagram-kanal.
Berens von Rautenfeld, tak for dette interview.
Hans-Christoph Noack, erhvervsjournalist